Home | Kontakt | RSS

TaleAnsigtet Alice

Taleansigtet Alice er en interaktionsapplikation, der både kan bruges som virtuel sekretær, oplæser for svagtseende og til undervisning af hørehæmmede.

 

TaleAnsigtet Alice er udviklet af:

Alice er udviklet af ITC-irst i Italien og er ved Knowledge Lab blevet bygget ind i en mindre interaktionsapplikation med dansk talegenkendelse og talesyntese.

 

Virtuel sekretær, underviser og oplæser for svagtseende
Alice kan bl.a. læse internetsider og e-mails højt for svagtseende. Med en computer, der har flere menneskelige kendetegn, bliver det muligt at hjælpe handicappede.  

Alice kan også bruges som en virtuel sekretær, der kan oplyse om mødedeltageres kalender, hvordan man kommer hen til mødelokalet og hvor mødet holdes.  

I sprogpædagogisk sammenhæng kan Alice bruges til at undervise hørehæmmede børn og voksne i korrekte mundstillinger for udtale i kraft af evnen til at gøre ansigtet gennemsigtigt.  

Ideen er at skabe en virtuel underviser, som instruerer, inspirerer og korrigerer brugeren og derved giver en større fornemmelse af autentisk undervisning.

Print Tip en ven

TaleAnsigtet Alice - Billeder

Senest opdateret: 12/06/08 , © Alexandra Instituttet A/S